Boganmeldelser

 

Ledelse og sundhed

Morten Münster: ”Jytte vender tilbage”, 2020, Gyldendal

Bogen følger op på Morten Münsters tidligere bog ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” og uddyber principperne for at indtænke den menneskelige biologi og psykologi i forandringsprocesser. Bogens pointe handler om forstoppelse i vores organisationer – at vi bliver ved at proppe ind uden af komme af med noget! For at opnå trivsel og effektivitet må vi kende til den smørelse som sætter kredsløbet i gang.

Bogen gennemgår 3 paradokser, som man må acceptere, hvis man vil have succes med sine forandringer:

Hvis du vil forandre mere, skal du forandre mindre
Færre forandringer er mere effektivt. Et fuldt belagt system er ekstremt ineffektivt, fordi det sænker hastigheden på alle processer – der opstår kø og dalende effektivitet. Når man belægger sit system mindre, får man mere, fordi det skaber fleksibilitet og forandringsparathed. Ofte er vi alt for overoptimistiske ift hvor mange projekter vi samtidig kan håndtere, og hvor hurtigt vi kan gennemføre dem, og det medfører forstoppelse i systemet.

Hvis du vil skabe mere motivation, skal du skabe mindre motivation
Motivation er ikke noget man skaber hos andre, men man kan skabe et miljø, hvor motivation kan blomstre. Det er vigtigt at arbejde med konteksten for at en forandring, og så udnytte de motivationsbølger, som naturligt opstår. Man kan ikke bygge en forandringsproces udelukkende på motivation, fordi motivation kommer og går.

Hvis du vil skabe store forandringer, skal du satse på de små
Alle store forandringer er summen af en masse små, langsomme forandringer over tid. Man får ikke en vane – man skaber den over tid ved at gentage de små forandringer.

Man må gøre sig klart, at når man vil indføre noget nyt, er der noget andet man ikke kan gøre – ellers ender det med forstoppelse og ineffektivitet.

Alle forandringer er eksperimenter, da ingen af os kender fremtiden. Mange små eksperimenter skaber bedre løsninger, så i organisationen må man give plads til at prøve sig frem i nye retninger, hvis man vil skabe nye løsninger.

Pausens betydning
Morten Münster understreger, at når vi skal træffe en god beslutning i en foranderlig verden, er kunsten, at vi skal sætte tempoet ned, så vi undgår automatreaktioner uden refleksion. Vores hjerne er skabt til bedst mulig overlevelse, hvor det vigtigste er hurtige beslutninger, og hvor præcision ikke betyder så meget. Denne viden skal vi bruge, når vi står foran et nyt projekt eller en forandringsproces – vi skal skabe rammer for langsomme forandringer – ellers gentager vi bare det vi plejer.’

Bogen kan i høj grad anbefales, og bidrager på humoristisk vis med mange praktisk anvendelige eksempler, som direkte kan afprøves i hverdagen. Morten Münster udmærker sig særligt, ved at han formår at gøre forskningsbaret viden anvendeligt i praksis. Så er det bare op til os andre, at føre det ud i hverdagen.

Morten Münster: ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag”, 2017, Gyldendal Business

Morten Münster er en eftertragtet oplægsholder, forfatter og konsulent, og han har gjort adfærdsdesign til sit speciale – kunsten at bruge evidensbaseret viden fra den kognitive psykologi sammen med adfærdsøkonomi. Han har gjort sig til fortaler for, at vi må planlægge vores beslutnings- og forandringsprocesser i overensstemmelse med den menneskets psykologi og biologi – “vi vil kun få succes med vores organisatoriske processer, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, fremfor hvordan vi gerne vil have, at de er”

For at forstå hvordan vi mennesker træffer valg, må vi forstå hjernens 2 responssystemer.

System 1: handler om hurtige, automatiske beslutninger og handlinger – de vaner og mønstre der gør det muligt at træffe hurtige, ukomplicerede beslutninger. Systemet prioriterer tempo over præcision og detaljerytteri, og prisen kan være for hurtige fejlfortolkninger og mangel på et langsigtede perspektiv.

System 2: handler om at håndtere komplekse og nye opgaver, og systemet er langsomt, reflekteret og kontrolleret. Fordelen er høj grad af bevidst beslutningstagen, men prisen er stor tankemæssig energi og tid.

Vaner i system 1 er afgørende for os, fordi det frigør hjernekapacitet til at tackle andre udfordringer. Vores hjerne er designet til at forsøge at transformere opgaver, handlinger og adfærd til vaner – at transportere opgaver fra system 2 til system 1 og herved bruge vores hjernekapacitet mest hensigtsmæssigt.

Mange strategier for organisatoriske forandringer laves af system 2 på strategidage, hvor vi har god tid til at diskutere og analysere, men forandringen skal leves i hverdagen, hvor det i høj grad er system 1 der styrer. Hvis den ønskede adfærd opleves abstract og uhåndgribelig, så kræver det store mængder af system-2-energi for medarbejdere at omsætte det til praksis. Derfor handler hensigtsmæssige forandringsprocesser om, at gøre det let for både system 1 og 2 at handle naturligt og hurtigt. Når vi kombinerer dette med vores viden om, at arbejdsglæde, motivation og meningsfulde opgaver er de mest afgørende faktorer for menneskers produktivitet og innovationskreativitet, når bogen frem til nogle konkrete anbefalinger, som kan styrke organisatoriske forandringsprocesser:

  • Gør det let at gøre det rigtige og svært at gøre det forkerte
  • Gør det vanedannende
  • Vær uambitiøs – starte småt, små sejre, gentag det mange gange
  • “Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker”

Morten Münster har skrevet en meget inspirerende og praktisk anvendelig bog, som henvender sig til alle, der arbejder med forandringsprocesser både på private og offentlige arbejdspladser. Vi skal lære at indtænke vores biologi og psykologi i de arbejdsmæssige sammenhænge, hvor kompleksitet og  forandringer er en del af vores fælles hverdag.

Mental sundhed og kroppens biologi

Chris MacDonald: ”Ikke til forhandling”, 2020, Politikens Forlag

Ud fra forskningsbaseret viden og egne erfaringer gennem livet, udbreder Chris MacDonald det, som ikke er til forhandling, når vi vil leve et liv med sundhed og trivsel i både krop og sind.

Med udgangspunkt i arten Homo Sapiens, som er tilpasset gennem millioner af år, gennemgår han hvordan især søvn, kost og bevægelse er centralt for både velvære og sundhed.

Hvad betyder det for kroppens funktioner og vores mentale sundhed, at vi nu sover 1-2 timer mindre i døgnet end for blot 100 år siden, og bevæger os langt mindre end kroppen er bygget til?

Hvorfor er det, at salt, sukker og fedt får os til at glemme, at vi i dag havde planlagt at spise masser af grønsager og frugt?

Chris MacDonald svarer på disse og mange andre spørgsmål i et sprog, som er forståeligt og motiverer til at stille spørgsmålet til sig selv: Er der måske bare små forandringer, som jeg ønsker at inddrage i den måde jeg lever mit liv?

Erfaringer med psykisk lidelse

Peter Øvig Knudsen: ”Min mor var besat”, Gyldendal 2019

Peter Øvig er en kendt forfatter, der har specialiseret sig i systematisk og dokumentaristisk at beskrive en gruppe eller et fænomen i samfundet. Ved hans mors begravelse beslutter han at hans næste bog skal handle om hans mor – hvad var hun for et menneske set i lyset af den tid hun var en del af?

Bogen kommer til at ændre hans syn på psykisk sygdom, på sin mor og sig selv.

Øvigs mor har hele hans liv lidt af depressioner og fik de sidste år af hendes liv også diagnosen personlighedsforstyrrelse. Bogen føler løbende 2 spor, hvor Øvig gennem interviews og journalmateriale udfolder sin mors liv og samtidig et spor, hvor han beskriver sit eget meget problematiske forhold til sin mor og hvordan processen med at skrive bogen udløser en depression hos ham selv.

I bogen kobles psykisk lidelse med vores samfundsmæssige vilkår. Peter Øvigs mor, Ellen Knudsen, var en velbegavet kvinde med en sårbar opvækst. Hun havde drømme om at bruge sit intellekt, men var fra en tid, hvor kvinder opgav deres arbejde, når de fik børn. Øvig beskriver hvordan han som barn oplevede at moderens depressioner og hendes appel om hjælp påvirkede børnene med skyldfølelse, så Øvigs overlevelsesstrategi blev vreden og distancen. Han oplevede ingen hjælp at hente fra det etablerede system, og selvom hans mor både var indlagt, fik medicin og fik elektrochok, oplevede han ikke at det hjalp hende. Hans syn nuanceres i bogen, da han blandt andet taler med hendes veninder og moderens psykolog.

Øvig er selv af en tid med antipsykiatri, hvor han selv har bidraget til at beskrive den etablerede psykiatri som magthaverisk og ødelæggende for mennesker. I hans eget liv kender han til depressioner i forbindelse med at afslutte større bogprojekter, men ser disse perioder som en del af det kreative liv og som eksistentielle kriser, der skal gennemleves ved hjælp af psykoterapi eller anden alternativ behandling.

Bogprojektet med at beskrive hans mor udløser for Øvig ikke blot en af de depressioner han kender, men en oplevelse af personlighedens opløsning og ind i det psykotiske univers, hvor alle hans tidligere strategier ikke kan hjælpe ham tilbage, til det liv han kender. I bogen beskriver en af hans venner, hvordan alle udefra kunne se, at den eneste afslutning på hans tiltagende psykiske smerte ville være selvmordet, men hvor smertefuldt det var for de pårørende at skulle indlægge ham på en psykiatrisk afdeling, når de vidste hvor stort et overgreb, det ville være overfor ham. Selv beskriver han tiden op til indlæggelsen på psykiatrisk afdeling, som oplevelsen af at alle ville af med ham, og han ville rådne op og miste sin forstand under evig indespærring.

Øvig var indlagt i 2 måneder og fik 7 elektrochok, som hjalp ham ud af hans psykotiske depression. Han beskriver, at han oplevede sig besat af hans mors dæmoniske depression – total opgivelse og håbløshed, men at han oplevede at få sit liv tilbage gennem behandlingen i det etablerede psykiatriske system.

Efterfølgende har han valgt at bruge sine erfaringer som bidrag til afstigmatisering af psykiatrien og bidrage i projektet ”Frirum i psykiatrien”, som ønsker at skabe lyspunkter på psykiatriske afdelinger med musik, bøger, planter og lækker mad, til mennesker der er indlagt.

Se mere på www.oevig.dk

Henning Jensen: ”Gennem glasvæggen”, Gyldendal 2020

Henning Jensen beskriver sit psykiske sammenbrud i 1978 – oplevelse af afmagt, fysiske smerter og personlighedens opløsning. Han var en meget travl skuespiller, og beskriver hvordan han blev ramt af ”Galskabens Vingeslag”, som han intet kendte til og derfor overhovedet ikke forstod, hvordan han skulle reagere på.

Med et kunstnerisk malende sprog åbner han for oplevelsen af depression set indefra. Han beskriver sine erfaringer gennem flere måneder med flere af 1970´ernes alternative behandlere, hvor hans evne til at tage vare på sig selv og fungere i en hverdag går i opløsning. Han beskriver sine erfaringer som indlagt patient i 3½ måned på Rigshospitalets psykiatrisk afdeling og sit langvarige samtaleforløb med en psykolog, og hvordan hans sygdomsperiode var genstand for meget forskellige reaktioner fra hans skuespillerkollegaer.

Bogen indeholder også konkret viden om depression, og er et vigtigt bidrag til afstigmatisering af psykiske lidelser. Henning Jensen afslutter med egne reflektioner omkring depression – at han ikke tror på at man bliver helbredt af en depression, men at man kan lære sig selv så godt at kende, at man kan leve med HELE sig selv og genkende tegn, når man bevæger sig i retning af overbelastning.