Emma Holten: ”Underskud – om værdien af omsorg”, Politikens forlag, 2024

Jeg har så stor respekt for Emma Holten – for det store arbejde og det mod, som det kræver at blande sig i ”økonomiens sprog”, som definerer det vi tillægger værdi i vores samfund.
Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Emma Holten, født i 1991, Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, blev provokeret, da hun læste at nogle svenske forskere havde regnet ud, at kvinders bidrag til samfundets økonomi var et underskud, fordi kvinder arbejdede/producerede mindre end mænd pga barselsorlov og andre omsorgsopgaver. I samme periode havde Emma Holten selv erfaringer med indlæggelse på et sygehus i forbindelse med en kronisk mave/tarmsygdom, og det satte skub i hendes proces med at undersøge, hvad det er vi tillægger værdi i vores samfund. Hvilke omstændigheder har bragt os frem til, at værdien af omsorgsarbejde tillægges en lavere værdi end produktionsarbejde af ting vi kan sælge?

Hvad er vi værd?
Som læser bliver jeg hjulpet op gennem historien fra oplysningstiden i 1600-tallet, hvor oplysning forstået som naturvidenskab skulle skabe orden i kaos (følelser og overfor). Det rationelle menneske (manden) skulle skabe kontrol med det ukontrollerbare (naturen, kvinden/fødsler/cyklisk liv, alderdom, sygdom m,v,)
Frihed udfoldes som begreb for den, som ikke er afhængige af andre – ikke afhængige af at skulle modtage eller give omsorg. Den, som er fri til at kunne producere, værdiansættes højere, end den som sørger for at betingelserne er til stede for det arbejdende menneske (opfostre børn, pleje syge m.v.).
“Senere bliver det nærmest indbygget i den vestlige statsforståelse, at der er nogen som skal nedprioritere deres egen indtægt og frihed for at passe på andre”.
I den økonomiske videnskab er værdi noget, som man kan måle., og det videnskabelige grundlag for at måle en værdi er priser. Omsorgsarbejde (sygeplejersker, lærere, pædagoger m.v ) og arbejde i hjemmet kan ikke prissættes, da man ikke nødvendigvis kan måle det direkte afkast, men måske værdien først viser sig senere – når børnene bliver voksne – når patienterne er tilbage på arbejdsmarkedet.

”Det interessante er, at alle ved, at det er meget vigtigt for en økonomi, at der findes arbejdskraft. Det siger sig selv. Men der er ikke nogen stor reflektion over, hvilke ressourcer der skal bruges på at skaffe den”

Emma Holten udfolder de indbyggede dilemmaer, når vi bruger økonomiske modeller, som grundlag for politiske beslutninger i et velfærdssamfund. Da vi ikke kan vurdere prisen af, hvad pædagogisk arbejde og omsorg bidrager med i samfundsøkonomien, har omsorgsarbejde ingen pris, og det betyder, at lønninger til pædagoger og sygeplejersker, vil figurere som en udgift. Samtidig kan et økonomisk overskud i offentlig omsorg være et røgslør, som skjuler menneskeligt underskud. Hvis et sengeafsnit på sygehuset spares væk, så overholdes budgetterne, men hvordan måles en forringet livskvalitet hos de mennesker, som mistede muligheden for behandling og hvilke samfundsmæssige konsekvenser får det?

“Vi ender i et paradoks: på den ene side fremstår omsorgen som værdiløs, og på den anden side muliggør den alt andet arbejde. Den ‘produktive’ del af økonomien har konstant brug for den reproduktive og hiver værdi ud af den, men anser det sjældent for sit ansvar, at den reproduktive del skal være bæredygtig”

Hvorfor skal vi læse Emma Holten?
For mig har denne bog været en øjenåbner, som i den grad har hjulpet mig til at forstå sammenhænge i vores vestlige samfund. Som kvinde og sygeplejerske ved jeg, at jeg i arbejdsmæssige sammenhænge må give afkald på noget frihed (arbejde i weekender, kan ikke arbejde hjemmefra) og samtidig at mit fag aflønnes væsentlig lavere end ”noget der kan sælges”. At jeg som kvinde har bidraget til samfundets forventning med at føde og opfostre 3 børn er interessant at se i lyset af velfærdssamfundets forventning.

Ud over at vi som samfund har brug for at anerkende forskellige former for værdi, så har vi også brug for mere langsigtede løsninger. Vi skal turde slippe den samfundsmæssige kortsigtede husholdningsøkonomi med fokus på kortsigtede indtægter og udgifter, og i stedet turde tænke langsigtede investeringer i et bæredygtigt samfund. Og det kræver at vi alle reflekterer over, hvad der skaber værdi i vores liv – hver især og sammen.

“Vi skaber så meget værdi for hinanden. Det er svært at måle, men det er ikke svært at mærke!”