Friedrich Laloux: ”Fremtidens Organisation. Fra ledelse til selvledelse – fra organisation til organisme”

Original titel: Reinventing Organizations. A guide to creating organzations inspired by the next stage of human consciousness. Frederic Laloux 2014

Oversat til dansk fra engelsk af Poul Henrik Westh. Forlaget I AM, 2015. 416 sider

Visuel udgave: Fremtidens organisation. En illustreret vejledning til meningsfulde former for samarbejde. Direction books, 2017, 161 sider

 

Siden jeg i vinteren 2016 første gang læste om fremtidens organisation har denne bog igen og igen inspireret mig til at se nye former for samarbejde og nye måder vi kan indrette vores arbejdsliv, så det både styrker menneskers trivsel, udnytter det organisatoriske potentiale og bidrager til et bæredygtigt samfund.

Friedrich Laloux satte sig for at undersøge, om det er muligt at skabe organisationer, hvor de tilstedeværende ressourcer og det samlede potentiale kommer mere i spil end i vores nuværende organisationsformer. Gennem 2 år fulgte han 12 pionervirksomheder fra forskellige sektorer og geografiske områder, der alle var gået væk fra den almindelige hierarkiske organisationsform. Han fandt på tværs af disse virksomheder tydelige mønstre og fællestræk, som peger i retning af en ny organisationsform, hvor de gennemgående omdrejningspunkter er:

Selvledelse, Helhedstænkning og Organisationens evolutionære formål.

Den oprindelig bog er 416 sider, hvor bogens første halvdel er afsat til at gennemgå de historiske udviklingstrin i vores måde at organisere os på, og herefter bliver de 12 virksomheder fremlagt med deres bud på Fremtidens Organisation.

I den visuelle udgave fra 2017 på 161 sider gennemgås hovedtræk fra bogens konklusioner ved hjælp af meget lækre illustrationer og korte tekster. Den visuelle udgave er helt klart langt hurtigere og lettere at læse og supplerer den oprindelig bog rigtig godt, men skal man dykke ned og forstå det paradigmeskift, som er nødvendigt i fremtidens organisationer, så får man et helt anderledes fundament til at forstå denne bevægelse, når man også læser den oprindelige bog.

 

En ny form for organisation er under udvikling

Forståelsen af organisationsformers evolutionære udvikling er i høj grad brugbar både i forhold til at forstå både de udfordringer vi oplever i vores virksomheder lige nu, og i forhold til at kunne begynde at lede i retning af fremtidens organisationer – at lede langsigtet i en kortsigtet verden!

I løbet af historien har vi tilpasset vores organisationsformer – den måde vi har løst vores opgaver – til det fremherskende verdensbillede. Laloux vælger at beskrive de forskellige perioder med forskellige farver:

• Røde organisationer – den første organisationsform hvor lederen styrer gennem magt og organisationen holdes sammen ved hjælp af frygt (ses f.eks. i stammer, mafia, gadebander)
• Ravfarvede organisationer – stærkt hierarkisk formaliserede roller med topstyret kommando og kontrol. Fremtiden er en gentagelse af fortiden (ses f.eks. i militæret, den katolske kirke, hospitalsvæsenet)
• Orange organisationer – målet er at slå konkurrenterne – at opnå profit og vækst gennem innovation og målstyring (ses f.eks. i mange private virksomheder)
• Grønne organisationer – fokus på virksomhedskultur, værdier og det sociale ansvar, empowerment, langvarige beslutningsprocesser (ses f.eks. i andelsbevægelser, kollektiver)
• Blågrønne organisationer – menneskets indre værdisæt bruges som kompas for beslutningstagen, udfolde den enkeltes og det samlede potentiale (fremtidens organisation)

De fleste organisationer indeholder elementer fra flere organisationsformer samtidig. Laloux beskriver blågrønne organisationer, som et nyt verdensbillede, hvor vores længsel efter helhed, fællesskab og forbundethed bliver en drivkraft, som vokser indefra, og bliver styrende for den organisatoriske udvikling.

 

Eksempler på fremtidens organisation

Et af eksemplerne på en blågrøn organisation er hjemmeplejen i Holland. Ligesom i Danmark er hjemmeplejen i Holland de sidste 30-40 år udviklet i retning af det orange, industrielle perspektiv – fastsatte tidsnormer, specialisering, mindre fleksibilitet og mere overvågning af medarbejdere. Skyggesiden ved denne organisationsform er utilfredshed og manglende mening og sammenhæng – både for patienter og sygeplejersker. I 2006 fik en hjemmesygeplejerske ved navn Jos de Blok nok, og grundlagde en privat hjemmepleje ved navn Buurtzorg. Det fælles formål er at bidrage til, at patienterne lever gode og selvstændige liv, og organisationsformen er selvstyrende teams på 10-12 sygeplejersker. Sygeplejerskerne opfattes som faglig kompetente og har frihed til at yde den bedste sygepleje med de tilstedeværende ressourcer i det område, de har ansvar for. Resultatet er tilfredse patienter, som oplever kontinuitet og fokus på ressourcer og netværk og færre indlæggelser. Sygeplejerskerne beskriver stor trivsel, og Buurtzorg beskæftiger nu 2/3 af alle hjemmesygeplejersker i Holland og sparer sygesikringssystemet for mange millioner euro hvert år.

 

De 3 gennembrud – Selvledelse, Helhed og Evolutionært formål

Ved at følge de 12 virksomheder over 2 år kunne Laloux uddrage nogle fællestræk i forhold til organisationsform og ledelse:

Selvledelse:

Det var et fællestræk på tværs af virksomhederne, at selvledelse i forskellige udformninger var centralt i forhold til den måde organisationen kunne udfolde medarbejderens potentiale og samtidig lave hurtige, fleksible beslutningsprocesser.

Stræben efter Helhed:

Som mennesker ønsker vi at udfolde vores potentiale – at kunne gå på arbejde som hele mennesker og bruge de sider af vores faglighed og personlighed, som er relevant i den givne opgave. Det var fælles i de undersøgte virksomheder, at de havde fokus på at skabe rum og rammer, som åbnede for reflektion – så medarbejdere hver især og sammen kunne udfolde deres potentiale og mening med deres arbejdsliv.

Evolutionært formål:

I de undersøgte virksomheder viste det sig, at hvis vi forsøger at undgå at tvinge alle i retning af et strategisk besluttet mål, og i stedet åbner plads til at ”lytte efter” den retning organisationen bevæger sig, så frisættes energi og potentiale i organisationen, og den tilpasser sig som en organisme til de opgaver virksomheden skal løse.

 

Laloux afslutter bøgerne med forslag til hvordan man både som en nystartet virksomhed og en allerede etableret virksomhed kan begynde at arbejde med nogle af principperne fra Fremtidens organisation. Siden bøgernes udgivelse har de inspireret til netværk og konferencer på tværs i verden, og for mennesker som arbejder med organisationsudvikling – enten som leder eller konsulent – forventes i mange sammenhænge at have kendskab til Laloux´s arbejde.