Med en sundhedsfaglig baggrund har vi ansvar for at bidrage til et langtidsholdbart sundhedsvæsen. Undlader vi at handle, kan vi blive vidne til et langsomt kollaps

Vores sundhedsvæsen er et netværk af mennesker. Når vi rammes af sygdom, har vi brug for at kunne læne os ind i en ramme af menneskelig omsorg med fagpersoner, som både kan rumme lidelse og bevare et fagligt overblik.

Disse fagpersoner er fundamentet i vores sundhedsvæsen. Så hvordan sikrer vi, at de fagpersoner, som møder patienter forsat både er i stand til at være nærværende og samtidig kan handle, når det er påkrævet?

Fundamentet er balancen mellem nærvær og handling

I mit fag som sygeplejerske er jeg ofte sammen med mennesker, som oplever en vanskelig periode i deres liv. Når jeg som fagperson møder mennesker, som oplever angst, smerte og lidelse er mit primære værktøj mit eget nervesystem, som hjælper mig til at genkende og rumme det, som er svært. Det kræver samtidig, at jeg er i stand til at adskille det, som mærkes inde i mig, det som sker imellem os, og det som foregår indeni den anden. Når jeg genkender tegn fra mit eget nervesystem, så åbner jeg mulighed for, at jeg som fagperson kan bevare roen i mig selv selvom den anden er bange, og at jeg både kan tilbyde omsorg og træffe de nødvendige faglige beslutninger i situationen.

At genkende tegn fra mit eget nervesystem kan måske mærkes som ro, tristhed, sorg, glæde spændte muskler, svært ved at holde overblik eller ”en kort lunte”. Ingen tegn fra kroppen er forkerte, men blot vigtige informationer, som jeg må bruge, når jeg skal genskabe den balance og ro, som er mit grundlag for at kunne møde andre mennesker med nærvær. Men ro og balance er også fundamentet for min egen trivsel.

Regelmæssigt at undersøge ”hvordan står det til?”

De fleste er ligesom jeg vant til regelmæssige eftersyn på vores bil – tjekke bremser, dæk m.v., så vi sikrer at bilen kører stabilt og er langtidsholdbar.

Jeg tænker vi har gavn af samme systematik i forhold til vores sundhedsvæsen og de mennesker, som dagligt sikrer at patienter mødes både med nærvær og faglig handlekraft.

  • Hvordan trives medarbejdere?
  • Er ledere motiveret af et større fælles formål?
  • Oplever patienter og pårørende sig mødt og hjulpet?

Og at vi hver især er opmærksomme på

  • Er jeg glad for mit arbejde?
  • Er jeg motiveret og oplever jeg bidrager til det større formål?
  • Giver min krop mig signaler, som jeg skal reagere på?

Undlader vi som fagpersoner at reagere på kroppens signaler øges vores risiko for udbrændthed eller forråelse, samtidig med at det påvirker både den patientoplevede kvalitet og undergraver stabiliteten i vores sundhedsvæsen.

Hvordan nærer vi os selv, så vi kan arbejde for det, som er vigtigt?

Vores sundhedsvæsen hviler på et fundament af bæredygtige og langtidsholdbare medarbejdere og ledere. At vi som mennesker og organisationer er bæredygtige, betyder at vi hver især og sammen genkender tegn på ubalance og overbelastning, og at vi samtidig kender til redskaber, som kan bidrage til igen at skabe trivsel og balance.

Jeg ønsker at arbejde for, at vi sammen bidrager til at styrke hinandens trivsel. At vi nærer os selv og hinanden i fællesskab, hvor vi sammen kan styrke det meningsfulde og bevare modet til at holde fast i det, som er vigtigst.

Derfor har jeg valgt at være tovholder på et netværk for os med en sundhedsfaglig baggrund, som ønsker at styrke vores indre bæredygtighed.

Vores sundhedsvæsen har brug for fagpersoner, som kan være i forandringer uden at blive ikke væltet omkuld.

Derfor skal vi sammen i netværk styrke

  • vores egen trivsel
  • vores evne til nærvær med patienten og hermed kvaliteten af pleje og behandling
  • vores evne til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø og et bæredygtigt sundhedsvæsen

Se mere om vores netværk på www.mental-sundhed.info