Karen Fastrup: ”Hungerhjerte”, Gyldendal 2018

Karen Fastrup har skrevet bogen om at få diagnosen Borderline Personlighedsforstyrrelse, fordi hun gerne vil bidrage til en mere nuanceret forståelse og aftabusering af diagnosen. Hungerhjerte er opbygget, så den skiftevis beskriver perioden, hvor Karen fik et psykisk sammenbrud og tilbageblik på Karens opvækst og ungdom.

Karen har som voksen arbejdet som romanforfatter og oversætter, men da hun er midt i 40´erne bliver hun skilt efter hun og hendes mand og 2 børn havde boet 2 år i Tanzania i forbindelse med mandens udstationering. Perioden udløste et psykisk sammenbrud for Karen, og i forbindelse med indlæggelser på psykiatrisk afdeling fik hun diagnosen Borderline Personlighedsforstyrrelse. Netop denne diagnose var det hun frygtede allermest. Hun havde først fået diagnosen bipolar lidelse, som rangerer højere på den psykiatriske diagnosestige, hvor hun oplevede at Borderline var den lavest rangerende og den med flest fordomme.

I beskrivelsen af hendes sygdomsperiode fortæller hun om oplevelserne med det psykiatriske behandlingssystem, om sygdommens konsekvenser for hendes kærlighedsliv og relationen til familie og venner, og hvordan hendes psykiske tilstand påvirker hendes evne til at arbejde og hendes evne til at tage vare på sig selv og hendes børn. Vi får indblik i, hvorledes hun oplever at denne personlighedsforstyrrelse påvirker evnen til mentalisering på forskellig vis – dvs evnen til at være opmærksom på egen og andres mentale tilstand og herudfra forstå egen og andres adfærd.

I bogens afsnit om Karens opvækst og hendes forhold til forældre og søskende, beskriver hun, hvordan hun mister sin storebror, da hun blot selv er omkring 1 år gammel, og hvordan dette påvirkede stemningen i familien under hele hendes opvækst og havde konsekvenser for hendes mulighed for at udvikle sin egen identitet. Hun beskriver, hvordan hun som barn forsøgte at tilpasse sig, og hvordan hun sidenhen som ung fik brug for frigørelsen fra familien.

Karen Fastrup formår på en meget nuanceret måde at beskrive, hvordan det opleves indefra, når det psykiske sammenbrud bliver en realitet samtidig med, at det levede liv handler om arbejde, kærlighed og egen identitet. Hun beskriver hvorledes terapi over nogle år styrker hendes forankring i egen identitet, så hun bliver rask og ikke længere har diagnosen Borderline Personlighedsforstyrrelse. Ud over at være romanforfatter arbejder hun nu aktivt som foredragsholder, hvor hun bidrager til afstigmatisering af psykisk lidelse og forståelse af diagnosen. En vigtig bog der nuancerer og bidrager til forståelse af en psykisk lidelse, der ofte er genstand for stigmatisering og fordomme.