– at være kaptajn på dit eget skib eller havne der hvor vind og bølger fører dig hen
Når man sejler et skib, er den bedste måde at holde retningen, at man løbende justerer kursen. Løbende en kort opmærksomhed og fokus – er det forsat den rigtige retning? – og så evt justere. Hvis skibets kaptajn kun justerer ad hoc, vil det kræve langt flere kræfter igen at finde kursen, og måske skibet vil blive belastet unødigt i en sådan manøvre.
For at kunne sejle sikkert og holde retningen må kaptajnen kende sit skib, og vide hvordan man sejler i alt slags vejr. Har der været bøvl med motor eller sejl? Trækker det op til storm og store bølger eller lover vejrudsigten sol og stille vejr?
At kende min retning som menneske betyder, at jeg har nogle værdier i mit liv, som jeg kan pejle efter. Ligesom skibets kaptajn bruger oplysninger om vejret og skibets tilstand til at holde kursen, så har vi som mennesker brug for opmærksomhed på vores indre tilstand og de ydre omstændigheder – og herudfra løbende kunne justere kursen.
At sanse vores indre og ydre natur
Som menneske er det vores autonome nervesystem, som konstant registrerer krop og sind. Vores nervesystem sanser vores indre – måske rygsmerter eller manglende overskud på grund af dårlig søvn. Og vores nervesystem sanser det ydre – konflikt i familien eller sammen med en tryg ven. Denne sansning foregår indefra og ud og udefra og ind, og justerer automatisk løbende i hvor høj grad, der er behov for opspænding eller afspænding. Nervesystemet giver mig oplysninger både om ”skibets” tilstand – hvor mærker jeg sårbarhed, og hvor mærker jeg styrke? Herved kan vores nervesystem hjælpe os til at opleve sikkerhed, så vi kan holde kursen, selvom det i perioder blæser op med store bølger.
Pausens betydning:
Det kræver opmærksomhed at kunne registrere signaler fra vores nervesystem. Det er meget vanskeligt at mærke signaler fra krop og sind når man har travlt, så især pauser er grundlaget for at kunne mærke og sanse – er jeg særlig opspændt eller afspændt? Er der risiko for overbelastning?
Signaler på opspændt eller afspændt hjælper os til at justere ind, hvis vi er på vej ud af kurs. Når jeg får brug for at genskabe balance, har jeg måske hjælp af opmærksomhed på min krop eller mit åndedræt. Måske kreativitet, træer, vand, dyr eller særlige personer i mit liv hjælper mig til at genfinde roen, så jeg langsomt igen kan justere ind og finde min retning.
Vi bliver alle udfordret i vores livsledelse. Pludselige forandringer indefra eller udefra vil ofte udfordre os i at holde kursen. I andre perioder af vores liv opdager vi, at kursen ikke længere svarer til de ønsker, som vi har for livet. Måske opstår en tvivl, når jeg stiller mig selv spørgsmålet: ”Er det som er vigtigst, det som fylder mest?” Eller lader jeg tilfældige omstændigheder afgøre, hvordan jeg bruger mit liv?
I en periode med behov for at genskabe balancen vil en opmærksomhed på ”det der nærer, og det der tærer” ofte være hjælpsomt. Hvordan bruger jeg mit liv? Hvornår holder jeg pauser i løbet af dagen? Hvornår har jeg større planlagte pauser i mit liv med mulighed for at undersøge, om jeg har brug for at justere lidt dybere i forhold til, hvordan jeg lever og prioriterer mit liv?
Livsledelse handler om at tage sit liv alvorligt. At vi løbende mærker ind i forhold til signaler på overbelastning eller mistrivsel, og at vi har opmærksomhed på, at kende til redskaber, der kan bidrage til at genskabe balance, så det er os selv, som kan sætte kursen for vores liv.