Manu Sareen: ”Hører du overhovedet efter?! Fortællinger om at leve med ADHD”, People`s, 2021

ADHD er en diagnose, som mange har en mening om – både mennesker der selv har personlige erfaringer med diagnosen, pårørende der lever sammen med ét menneske med diagnosen ADHD samt fagpersoner, der gennem deres arbejde møder mennesker med diagnosen.

 

Manu Sareen fik selv diagnosen som voksen, og han har sat sig for at bidrage til afstigmatisering ved åbent at fortælle om sine egne oplevelser – både før og efter han fik diagnosen ADHD. Han ønsker gennem bogen at bidrage med HÅB til forældre med børn med ADHD – at de sagtens kan få et godt liv, og at der findes mange kreative og velfungerende mennesker med diagnosen.

Gennem interviews viser han, hvor forskelligt det kan opleves at leve med ADHD – opleves det som en sygdom? Betyder det at have superkræfter eller særlige evner? – eller giver det livet nogle særlige udfordringer i relation til sig selv og andre?

 

Superkræfter:

Emilie Brandt ser diagnosen som en blåstempling – godkendelse af og en accept af den hun er.

” Jeg har det ligesom hende tallerkendamen i cirkus, der skal holde styr på alle tallerkenerne.”

Flere beskriver en oplevelse af at have langt mere energi end de fleste og at have mange sansespor åbent samtidig.  Manu beskriver selv, at han har oplevet, at det for andre kan se ud som om, at han er fraværende i kontakten – som hans børn tit har sagt:” Hører du overhovedet efter”, og det kan gøre ham ked af det, for han hører efter, men har bare så mange andre tankespor kørende samtidig.

Flere beskriver, hvordan de kun kan koncentrere sig om det, der interesserer dem, og får det svært når de keder sig, eller når der er for meget ro, stilstand eller gentagelser.

 

Risiko for stress og udbrændthed:

Bagsiden af det høje energiniveau er risikoen for, at man ikke når at mærke og reagere på, når man overforbruger sig selv og er i risiko for at brænde ud.

Én beskriver:

”Det er som mit sanseapparat kører i overdrive, så trykket ophobes i løbet af dagen indtil der er overtryk, hvorefter jeg bliver helt flad”

En anden beskriver:

” At få diagnosen gør det klart for mig, at det ikke er min skyld, når jeg har svært ved at koncentrere mig eller vælter en kop the”

Flere fortæller, at det at have fået diagnosen har hjulpet dem, så de kan bruge deres superkræfter og samtidig få redskaber til at kontrollere deres udfordringer.

 

Manu ønsker i bogen både at beskrive de udfordringer og de gode ting, som kan opleves ved ADHD, så især pårørende får en forståelse af adfærden og dermed kan give mere omsorg frem foret for at blive irriteret. For mange opleves det, som at mangle et filter til at lukke af for ekstra mange sansepåvirkninger, og bogen beskriver hvorledes nogle oplever medicin som et brugbart redskab, mens andre bruger andre mestringsstrategier.

 

Interviews med fagpersoner:

Psykiater Per Hove Thomsen beskriver for Manu, at hvis ADHD ikke havde været til gavn for menneskeheden var det evolutionært blevet udtyndet, men at netop evner som risikovillighed, igangsætter og et højt energiniveau gennem i historien har vist sigt hensigtsmæssigt i flere sammenhænge.

Psykolog Christina Mohr forsker i sammenhænge mellem ADHD og kriminalitet. Hun er optaget af de sammenhænge man ser mellem den fysiske arvelighed, som er på 70-80 %, og det miljø og de rammer man arver ved at vokse op i miljøer, som kan være præget at iltert temperament, risikovillighed og manglende struktur.

 

Mestringsbanken

Manu Sareen fortæller om en hjemmeside, hvor man kan finde gode råd til at mestre de udfordringer, som ADHD kan medføre i hverdagslivet – www.adhd.dk/mestringsbanken

Manu´s egen bog kan ligeledes ses som en mestringsbank – en vigtig bog, der beskriver mange forskellige måde at leve med, opfatte og mestre diagnosen ADHD

– for nogen en oplevelse af en særlig kreativitet og et højt energiniveau – for andre en øget følsomhed og en risiko for misbrug og kriminalitet.

Bogen er et vigtigt bidrag til, at vi alle bliver klogere på de nuancer, der opleves forskelligt hos forskellige mennesker, selvom de alle får den samme diagnose.