Morten Münster: ”Jytte vender tilbage”, 2020, Gyldendal

Bogen følger op på Morten Münsters tidligere bog ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” og uddyber principperne for at indtænke den menneskelige biologi og psykologi i forandringsprocesser. Bogens pointe handler om forstoppelse i vores organisationer – at vi bliver ved at proppe ind uden af komme af med noget! For at opnå trivsel og effektivitet må vi kende til den smørelse som sætter kredsløbet i gang.

Bogen gennemgår 3 paradokser, som man må acceptere, hvis man vil have succes med sine forandringer:

Hvis du vil forandre mere, skal du forandre mindre

Færre forandringer er mere effektivt. Et fuldt belagt system er ekstremt ineffektivt, fordi det sænker hastigheden på alle processer – der opstår kø og dalende effektivitet. Når man belægger sit system mindre, får man mere, fordi det skaber fleksibilitet og forandringsparathed. Ofte er vi alt for overoptimistiske i forhold til, hvor mange projekter vi samtidig kan håndtere, og hvor hurtigt vi kan gennemføre dem, og det medfører forstoppelse i systemet.

Hvis du vil skabe mere motivation, skal du skabe mindre motivation

Motivation er ikke noget man skaber hos andre, men man kan skabe et miljø, hvor motivation kan blomstre. Det er vigtigt at arbejde med konteksten for at en forandring, og så udnytte de motivationsbølger, som naturligt opstår. Man kan ikke bygge en forandringsproces udelukkende på motivation, fordi motivation kommer og går.

Hvis du vil skabe store forandringer, skal du satse på de små

Alle store forandringer er summen af en masse små, langsomme forandringer over tid. Man får ikke en vane – man skaber den over tid ved at gentage de små forandringer.

Man må gøre sig klart, at når man vil indføre noget nyt, er der noget andet man ikke kan gøre – ellers ender det med forstoppelse og ineffektivitet.

Alle forandringer er eksperimenter, da ingen af os kender fremtiden. Mange små eksperimenter skaber bedre løsninger, så i organisationen må man give plads til at prøve sig frem i nye retninger, hvis man vil skabe nye løsninger.

 

Pausens betydning

Morten Münster understreger, at når vi skal træffe en god beslutning i en foranderlig verden, er kunsten, at vi skal sætte tempoet ned, så vi undgår automatreaktioner uden refleksion. Vores hjerne er skabt til bedst mulig overlevelse, hvor det vigtigste er hurtige beslutninger, og hvor præcision ikke betyder så meget. Denne viden skal vi bruge, når vi står foran et nyt projekt eller en forandringsproces – vi skal skabe rammer for langsomme forandringer – ellers gentager vi bare det vi plejer.

Bogen kan i høj grad anbefales, og bidrager på humoristisk vis med mange praktisk anvendelige eksempler, som direkte kan afprøves i hverdagen. Morten Münster udmærker sig særligt, ved at han formår at gøre forskningsbaret viden anvendeligt i praksis. Så er det bare op til os andre, at føre det ud i hverdagen.