Hvad er NADA-øreakupunktur?
NADA er 5 akupunkturnåle i hvert øre, hvor man sidder stille og slapper af med nålene i ca. 45 min.
Mange års forskning viser, at kombinationen af netop disse 5 akupunkturpunkter styrker vores beroligende system. Det kan opleves som mindre stress, bedre søvn og mere ro eller som en støtte til at trappe ud af medicin eller andet, som man er blevet afhængig af.
De 5 akupunkturpunkter understøtter kroppens evne til fysisk beroligelse ved at sænke puls og blodtryk og afspænde muskler, og styrker kroppens evne til psykisk beroligelse ved blandt andet at styrke hormoner og transmitterstoffer, der hjælper os til at reducere angst og stress og regulere søvn.