Peter Øvig Knudsen: ”Min mor var besat”, Gyldendal 2019

Peter Øvig er en kendt forfatter, der har specialiseret sig i systematisk og dokumentaristisk at beskrive en gruppe eller et fænomen i samfundet. Ved hans mors begravelse beslutter han, at hans næste bog skal handle om hans mor – hvad var hun for et menneske set i lyset at den tid, som hun var en del af?

Bogen kommer til at ændre hans syn på psykisk sygdom, på sin mor og sig selv.

Øvigs mor har hele hans liv lidt af depressioner og fik de sidste år af hendes liv også diagnosen personlighedsforstyrrelse. Bogen føler løbende 2 spor, hvor Øvig gennem interviews og journalmateriale udfolder sin mors liv og samtidig et spor, hvor han beskriver sit eget meget problematiske forhold til sin mor, og hvordan processen med at skrive bogen udløser en depression hos ham selv.

I bogen kobles psykisk lidelse med vores samfundsmæssige vilkår. Peter Øvigs mor, Ellen Knudsen, var en velbegavet kvinde med en sårbar opvækst. Hun havde drømme om at bruge sit intellekt, men var fra en tid, hvor kvinder opgav deres arbejde, når de fik børn. Øvig beskriver hvordan han som barn oplevede at moderens depressioner og hendes appel om hjælp påvirkede børnene med skyldfølelse, så Øvigs overlevelsesstrategi blev vreden og distancen. Han oplevede ingen hjælp at hente fra det etablerede system, og selvom hans mor både var indlagt, fik medicin og fik elektrochok, oplevede han ikke at det hjalp hende. Hans syn nuanceres i bogen, da han blandt andet taler med hendes veninder og moderens psykolog.

Øvig er selv af en tid med antipsykiatri, hvor han selv har bidraget til at beskrive den etablerede psykiatri som magthaverisk og ødelæggende for mennesker. I hans eget liv kender han til depressioner i forbindelse med at afslutte større bogprojekter, men ser disse perioder som en del af det kreative liv og som eksistentielle kriser, der skal gennemleves ved hjælp af psykoterapi eller anden alternativ behandling.

Bogprojektet med at beskrive hans mor udløser for Øvig ikke blot en af de depressioner han kender, men en oplevelse af personlighedens opløsning og ind i det psykotiske univers, hvor alle hans tidligere strategier ikke kan hjælpe ham tilbage, til det liv han kender. I bogen beskriver en af hans venner, hvordan alle udefra kunne se, at den eneste afslutning på hans tiltagende psykiske smerte ville være selvmordet, men hvor smertefuldt det var for de pårørende at skulle indlægge ham på en psykiatrisk afdeling, når de vidste hvor stort et overgreb, det ville være overfor ham. Selv beskriver han tiden op til indlæggelsen på psykiatrisk afdeling, som oplevelsen af at alle ville af med ham, og han ville rådne op og miste sin forstand under evig indespærring.

Øvig var indlagt i 2 måneder og fik 7 elektrochok, som hjalp ham ud af hans psykotiske depression. Han beskriver, at han oplevede sig besat af hans mors dæmoniske depression – total opgivelse og håbløshed, men at han oplevede at få sit liv tilbage gennem behandlingen i det etablerede psykiatriske system.

Efterfølgende har han valgt at bruge sine erfaringer som bidrag til afstigmatisering af psykiatrien og bidrage i projektet ”Frirum i psykiatrien”, som ønsker at skabe lyspunkter på psykiatriske afdelinger med musik, bøger, planter og lækker mad, til mennesker der er indlagt.

Se mere på www.oevig.dk